Varmemåtter
Erfaringerne viser, at der allerede i april er rigeligt lys til planterne. Faktisk er der lige så meget sol i april, som der er i september. I april og i maj er det kulden, der er det største problem for planterne. Især forhindrer de meget kolde nætter evt. frostnætter, os i at udnytte vores drivhuse om foråret. Men det bliver der råd for nu. Du kan selv bygge en lille plantekuvøse beregnet for f.eks. en tomatplante og en agurkeplante og heri anbringe et lille selvregulerende varmekabel. Varmeforbruget vil kun koste dig imellem 50 og 75 øre for en hel nat. 

Når kuvøsen og varmekablet ikke længere er nødvendig inde i drivhuset, kan du flytte det udenfor og her benytte det til dyrkning af varmekrævende planter, som f.eks. søde kartofler. 

Disse selvregulerende varmekabler vil være til rådighed i november/december.